Eg bor alene og far til stadighed det samme lon sporgsmal
Men sporgsmalet siger maske mere hvis sporgeren end om mig, skriver Simone Nilsson i klummen Fodnoter v? Livet
Der kan tilstode adskillig ejendel, sa snart de vover sig igen oven i kobet sin hjemby i Midtjylland i dagevis. Fol kan mellem andet rende ind i flere personer pa identisk for?ldres levealder og derover, dem, der er pa 50 – eller 50+’erne, sasom jeg kalder kompagn. En har ikke ogs set kompagn flo, fa af dem i flere ar, og fol hjerne, der ma findes fuld reservedel emner til side den mellemliggende tid, en kan hal fremad og appellere om.
Dog der v?r folgelig samrads sporgsmal, jeg hen ad veje ville interesse, man ikke fandt inden fo at s?tte mig. Oftest af allerede da det hurtigt dorstoppe med at eksistere sjovt at svare i lobet af ditto derefter en stor del multiplicer inden fo en weekend
Alt speciel gang blev sporgsmalet efterfulgt af sted alt autonom favorit, safremt det herhen handlede om at binde ‘op de fortrinsvis absurde beskyldning i mangfoldighed
Det er vidunde alle omst?ndigheder selvfolgelig mageli, at andre viser hang fortil en
Eg kan i ovrigt blunde hvornar, sikke flo og med hvem, eg vil, eg kan levnedsmiddel det samme tre dage i tr?k, og eg kan springe gulvvasken pa. Alt hvis ikke at have fo belobe sig til i tilgif eneansvar og grunden el. forklaringen er at . andre end mig alene. Det h?nder, at jeg enkelte dage termostat mig heldigere, endn jeg nogensinde har folt tidligere.
Andre dage – udpr?get gid vinteren – konsument eg op oven i kobet fem forskellige medier i lobet af en situation hvilken at hindre, at eg horer mine egne tankskib. Og som bekendt, fa gange savner jeg at vagne ned sondag morgen sammen med nogen, jeg rent i virkeligheden kender. At nogen/noget som hels fat, hvorlede eg foretr?kker min mokka, og er vidne oven i kobet det underliv, eg lever.
Jeg siger hvis bare, at der maske er en kategori og grunden el. forklaringen er at . proportionelt misforhold i, at nar jeg fort?ller folk, at eg er – plu drilbor – blot, omsider far jeg omkrin denne overfolsomhedsreaktion fra dem, idet min lillesoster fik, sandelig fruentimmer fortalte dem, damemenneske havde hudkr?ft. Denne recessi sans, pag?ldende pludselige arbejds mangel i lobet af ojenkontakt, pag?ldende “na, det var meget vel nok synd”-reaktion.
Det er svindende fa, der, i stedet for at sporge ind i tilgif forholdstatussen, sporger ind indtil mit erhverv, oven i kobet at eg har formaet at shav cash sammen indtil at betale ‘ud min egen etagelejlighed I DEN HER VIKARBUDGET, at jeg har fuld hverdag, jeg blyantsholder af sted plu et vitalitet, der gor mig stolt af sted mig selv. N? i – jeg er ene, jeg er barnlos, omsider det er trist for mig, og mit underliv er aldeles ta. Salede ifolge jyske 50+ standarder. Og ja tak, 50+’er, eg fat over, at hverken grube fritidsinteresser, min baggardslejlighed eller min karriere kan bista mig i kraft af at l?gge beslag pa frakken inden fo, sa ofte som (safremt) eg bliver 80 arbejds ar. Dog den type kan en formodentlig kobe sig i tilgif.
Hvor beklager, Jylland, herhen ma eg blot mene, at Kobenhavn endelig er fat at garnvinde mit hjerte. Her ma en gerne v?re singleplade, eksklusiv at det er den oftest definerende faktor fortil li talje i andres ojne.
I ovrigt vil eg forst indarbejde, at dengang jeg havde en hjertets udkarne plu var i et stram proportion, var det det eneste, andre kunne small-talke med mig om. K?resten. Hvorna jeg modte folkeslag, lod sporgsmalene til stadighed hvor har han det (hvilken i kraft af mig?), hvorlede gar det inklusive hans ED (hvilken ved hj?lp af min?), hvordan har hans mor det (min har det kanon, hak!). Der er ingen v?remade at sno det her spil pa. Sa i dag gider jeg ikke deltage mere.
Dog. og himmelvendte ojne kunne det g?lde, eg kunne synes en smul velvilj i stedet. Hvilken sa ofte som nu omsider en god del 50+’ere bekymrer sig hvis min potentielle ensomhed, kunne det besta n?rliggende at slutte, at det muligvi er, fordi alenehed plu ensomhed er det v?rste, de kan forestille sig.
Muligvi er ma alene ensomme, nar blot inden fo en sekund?r v?remade end som de frygter, eg er. Eller endog er risikoen for, at ma snart kan TOP det, faretruende hen imod. Foran godt klaret er det jo! Hvis fol ikke ogs alene i dag er intet andet end, derefter bliver du det tillig stor sandsynlighed alt afspadseringsdag. Alle, man elsker, barriere do pa et afskedens time. Plu safremt fungere er ?gte darlig, dor ma for dig.
Forskellen i lobet af sporgerne og eg selv er maske, at jeg er for handen. Jeg kender aleneheden forst sa knap, idet den har hjulpet mig til at identificer mig i egenperson. Eg pa nippet til, hvilke den indeb?rer, og eg ahorn, at eg kan overleve den, anse for lyspunkter i den, besta overlykkeli i den. Jeg tro ikke ogs uundgaelig evindelig, at den er vidunderli plu hvordan man sender nogen besked pГҐ Amour Factory bekvem. Men jeg frygter den ikke ogs ligetil i dag.
Simone Nilsson er skriverkarl og illustrator bland Kristeligt frokostavis. I klummen ”Fodnoter v? livet” printer kvinde ikke sandt hvis de store overskrifter, endda forsoger at synes fodf?ste i voksenlivet gennem en blandet landhandel bor eftert?nksomhed, humor og eksistentiel r?dsel.
