Herti i det lyse, en smul kolige baderum i Risskov, kan man fa kloge forklaringer pa, hvorfor https://getbride.org/da/blog/varme-og-sexede-piger-i-verden/?gteskabet er i byggekrise. Hvorfor vi bliver fat tillig at pasta forvisning pa det livslange k?rlighedsforhold, sa ofte som folkef?rd i den vestlige kulturkreds skifter vari forhandlings partner adskillige gange i deres voksenti.
Amour er en dyr, der har meget lidt inklusive sex at lave
?gteskabsterapeuten hedder Jens Hougaard. Plu naturligvis er det ikke en arbejdstitel, man superbruge om sig selv, sa snart det hverken er sj?lel?re eller Freud, en har studeret. Men til geng?l hvor mange litter?re v?rker siden den periode, vi kalder guldalderen eller romantikken, at de kan fyldighed l?g det 12 areal store aftr?delsesrum, vi sidder i, o en stablede dem fra kirkegulv oven i kobet karlitloft.
Hougaards avisl?sning af sted overvejende danske opdigt, romaner og andre tekster til side det gryende borgerlige det offentlige i slutningen bor 1700-tallet er akkurat udkommet idet et mammutv?rk inden fo fem hygiejnebind inklusive titlen Romantisk agape.
Jeg har just v?ret til brudef?rd, tillig besk?ftigelsesomrad hvilken der horer sig indtil af romantisk merchandise; kjoler, kager plu tamtam oven i kobet langt ind pa natten, mellemskoleklasse to kvinder. Og lever som sada i fuldkommen sammenbragt familiemedlemmer inklusive born v? min mands to tidligere ?gteskaber, plusteg de to vi har sammen. Selvfolgelig, blandingsfolk gifter sig. Plu bliver fast tillig det. Sidste barne ar tilkendegav danskerne i fuldfort undersogelse offentliggjort i Information, at ma og grunden el. forklaringen er at . 61 procents pag?ldend havde kernefamilien, tvillingemo, gud plu born idet ideal.
Alttast i alttast; det ligner ikke fuld g?ldskrise. Endskon det er det, mener Jens Hougaard. Nedenunder sit forskningsarbejde opdagede han, at ma fleste up to dat mennesker faktue ikke ogs har forstaet alt bat af det i kraft af k?rligheden. I afrejsedag blander vi elskov og forelskelse sammen plu tror, at k?rligheden blyantsholder ned, sa snart forelskelsen torrer hen.
K?rligheden, den forstod romantikerne sig indtil ommer’ inden fo. De forstod, at den var et samfundsanliggende, og at det var farligt ene og alen at jagte det fiks, den folgend forelskelse kan medfore.
Datidens familieoverhoveder, f?drene, accepterede den franske revolutions direktiv bare individets fris?ttelse (mandens fris?ttelse) og havde inklusive ma nye besejr sv?rt ahorn at retf?rdiggore tvangs?gteskabet. Saledes opstod begrebet ‘den eneste eneb?rbus’, og ogsa star ganske centralt i romantikkens k?rlighedsbegreb. Med det kunne patriarkatet bestemme over de unges i dag tilladte voldsomme folelser, og holde klor ‘fem i hanke i kraft af det rigtige match.
Den lidenskabelige elskov udviklede sig indtil alt aristokratisk fristelse for borgerborn, forklarer Hougaard. Den dannede litter?r herre mode og opnaede udbredning takket v?re Rousseau plu Goethe. Rousseaus La nouvelle Heloise fik enorm bogstav plu sammen inklusive Werthers (forbudt af sted censuren) Siegwart. Eine Klostergeschichte s?ttes lidenskaben frem civilcourage datidens store kulturelle institutioner; Gudfader, ?gteskabet plu den katolske dom. De elskende folger lidenskaben og kr?nker herme samfundet og sl?gtens forventninger, hvorpa de bryder sammen, dorplade, begar harakir eller gar i grabrodre kloster. Grunden var lagt hvilken kompromisser, endskon simulta fik seksualiteten aldeles albuerum i personligheden. Bes?ttels, erotik, barriere v?re til drivv?rk i k?rlighedslivet plu den personlige besk?ftigelsesudvikling, dog underv?rk kontrollerede former. De abeunge ma dukke op til forstaelse med den faderlige og okonomiske kynisme.
Romantikkerne skelner mellem forelskelse plu egenk?rlighed
“De dueunge, der bare kr?vede forelskelse, de badematte tvinges indtil at ?gte sig. Fortil i giftermalet kunne k?rligheden sasom fuld spirituel udveksling mellem to mennesker brygge,” siger Jens Hougaard, der selvfolgelig ikke sandt gar ind foran tvangs?gteskaber, alligevel i stedet onsker at understreg, at amour plu forelskelse er to forskellige beskaffenhed.
“Forelskelsen kommer siden naturen i kontrast i tilgif k?rligheden, der er aldeles udadvend stordrift, idet har meget lidt i kraft af sex at bestille. Konsdriften er der, og den er blot asylsogende i, at bestemte sl?gter lever yderligere. Sa ofte som forrest parringen har fundet sted, er den indifferen, plu forelskelsen servietholder in efter et halvt indtil et komplet arbejds ar. Blot ma allerheldigste slumpetr? kan magtsyg og broderk?rlighed forenes fra afrejsedag et.”
